|
|
Europa - Historie og fakta4 programmer på 4 sprog – dansk, engelsk, tyrkisk og arabisk -
du bør se, hvis du ønsker mere viden om Europa: - Historien bag EU, samt unionens udvikling.
- De 4 danske forbehold og hvad de indeholder.
- Institutionerne i EU, og deres forskellige roller.
- Den globale rolle og EU's politik. |  |
Historie
Europas historie har i de sidste 3000 år været præget af evindelige konflikter og krige mellem nationer og folkeslag. Særlig brutal var 1900-tallet med to verdenskrige. I 1947 foreslog Winston Churchill, der havde været Storbritanniens premierminister under anden verdenskrig, at der blev skabt et Europas Forenede Stater; dog uden at Storbritannien selv deltog. Formålet skulle være en fredeliggørelse af forholdet mellem Europas lande, især en fransk-tysk udsoning. Det begyndte i 1951 med oprettelsen af Det europæiske Kul – og Stålfællesskab mellem 6 lande: Belgien – Luxembourg – Holland – Vesttyskland – Frankrig – Italien. I 1957 blev dette samarbejde til Rom-traktaten med fælles toldmure over for andre lande, det man kalder en toldunion. Desuden skulle der være fri bevægelighed for varer, kapital og arbejdskraft de 6 lande imellem.  EU tæller i dag 27 medlemmer. Danmark har været medlem af EU siden 1973.
Nogle af de lande i Europa, som ikke er medlem af EU - f.eks Norge, Island og Schweiz - har et tæt økonomisk samarbejde med EU. I Rom-Traktaten fra 1957 stod det klart formuleret, at EU skulle arbejde mod en stadig snævrere union. I de først årtier var der dog primært tale om et snævrere økonomisk samarbejde. Siden er en lang række andre samfundsområder kommet med. I dag forhandler og forholder EU sig i stigende omfang til omverdenen som én fælles enhed. Medlemslandene har i voksende omfang igennem årene måttet afgive national myndighed og kompetence til EU's institutioner. Ligeledes har medlemsstaterne i stigende grad måttet opgive national vetoret til fordel for forskellige former for flertalsbeslutninger. I 2004 søgte EU at sammenskrive de mange traktater og aftaler – som var blevet til gennem årene – til én samlet fælles grundlov for EU, kaldet forfatningstraktaten. Der er samtidigt tale om styrkelse af det overstatslige element i EU. Forfatningsudkastet skulle derpå godkendes af EU´s medlemsstater, enten gennem vedtagelser i parlamenter eller gennem folkeafstemninger. Frankrig og Holland forkastede ved folkeafstemning forslaget til fælles grundlov for EU-landene. Folkeafstemningerne i Frankrig og Holland har medført at der er ”tænkepause” vedrørende EU’s videre udvikling. Mere om Historie
---------------------------------------------------------------------- ARBEJDSOPGAVER
Traditionelt illustrerer man EU`s myndighedsområde med 3 søjler, som viser rækkevidden af EU-landenes samarbejde.
Den første søjle omfatter det overstatslige samarbejde. At der er tale om et overstatsligt samarbejde, vil sige, at EU kan lave love og regler, der har direkte virkning i medlemsstaterne.
I søjle 2 og søjle 3 er placeret det mellemstatslige samarbejde vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et mellemstatsligt samarbejde vil sige, at aftaler alene forpligter staterne. Dette indebærer, at Folketinget skal godkende de mellemstatslige EU-regler, før de får virkning for borgerne i Danmark.
EU`s overstatslige samarbejde
EU`s overstatslige samarbejde vedrører først og fremmest toldunionen, ØMU`en, Det indre Marked, konkurrencepolitik, regionalpolitik, landbrugspolitik, handelspolitik, industripolitik, bistandspolitik til U-landene og miljøpolitik. Men også inden for transportområdet, forbrugerbeskyttelse, sundhed og socialpolitik, beskæftigelsesområdet, asylpolitik, indvandrerpolitik og grænsekontrol, er der bestanddele af overnational regulering. Danmark har taget forbehold vedrørende den fælles mønt i ØMU-samarbejdet.
I søjle 2 er nævnt udenrigs- og sikkerhedspolitik.
I EU-traktaten er nedfældet en målsætning om: - en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
- en fælles EU-forsvarspolitik med henblik på et fælles forsvar på længere sigt.
Der er lagt vægt på, at beslutninger inden for søjle 2 foreløbigt træffes enstemmigt medlemslandene imellem.
Til at varetage EU`s udenrigs- og sikkerhedspolitik fungerer der en udenrigs- og sikkerhedspolitisk koordinator.
Danmark har taget forbehold vedrørende forsvarssamarbejdet. 
Politi- og strafferetlige samarbejde
I søjle 3 er nævnt EU`s politi- og strafferetlige samarbejde. Det drejer sig desuden om bekæmpelse af racisme og fremmedhad, narkotika og terror og forbrydelser mod børn og menneskehandel.
Også her foregår EU-samarbejdet som et mellemstatsligt samarbejde, dvs at de enkelte landes parlamenter skal godkende aftalerne.
Intentionerne med en fælles grundlov for EU – den forfatningstraktat, som blev forkastet i Frankrig og Holland – var meget kort: - at sammenskrive de gældende traktater for EU, - at afskaffe den præsenterede søjlestruktur og dermed overføre det mellemstatslige samarbejde vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik samt politi og det retslige område til overstatsligt samarbejde, - at der skal være større åbenhed omkring møderne i EU, samt sikring af grundlæggende rettigheder for EU-borgerne, - at EU`s politikker og funktionsområde nøjere præciseres. Hvad skal EU bestemme og hvad skal medlemsstaterne bestemme, - at EU bliver en juridisk enhed, der kan indgå internationale aftaler på områder, forfatningstraktaten giver adgang til. Mere om Arbejdsopgaver. ----------------------------------------------------------------------
ØKONOMI
I dag udgør EU`s samlede indtægter ca. 1,1% af Unionens samlede bruttonationalindkomst.  EU får sine indtægter fra told på varer, der kommer fra lande uden for EU. Desuden får EU overdraget noget af momsindtægterne i de enkelte medlemslande. Endelig får EU et slags medlemskontingent fra hvert af unionens lande svarende til 1% af landenes samlede nationalindtægt.
I alt lyder EU`s indtægter på 124 mia euro, svarende til godt 930 mia kr. eller godt og vel halvdelen af det danske bruttonationalprodukt.
På udgiftssiden går knapt halvdelen af EU-pengene til EU`s landbrug. De såkaldte regionalfonde, som er økonomisk støtte til de økonomisk svageste dele af EU får godt 1/3 af budgettet. Administrationen udgør ca. 5 % af budgettet.
Det danske bidrag
For hver dansker betyder medlemskabet af EU et gennemsnitligt årligt nettobidrag på ca. 300 kr.  Af de midler, der kommer tilbage til Danmark fra unionens kasser, går langt de fleste til støtte til dansk landbrug. EU er dog i gang med kraftigt at reducere landbrugsstøtten. Til gengæld skal regionalstøtten til de mest underudviklede områder af EU styrkes.
Kort kan man sige, at de rigeste lande i EU bidrager mest til EU-kassen, og pengene går primært til landbruget og de fattigste områder af EU. Danmark er da også gået fra at modtage flere penge fra EU end vi har bidraget med til nu at betale mere, end vi får. Mere om økonomi ---------------------------------------------------------------------- MEDLEMSLANDE  Vi inddeler traditionelt jordkloden i verdensdele. En verdensdel er et større landområde, hvis natur og kultur udgør en geografisk helhed. Europa udgør en sådan verdensdel, og strækker sig fra Island i vest til Uralbjergene i Øst. Fra Nordhavet i nord til Middelhavet i syd.
I dag omfatter EU de 27 lande, som du kan se på kortet. I 2004 blev EU senest udvidet med 10 østeuropæiske lande. Men ikke alle Europas lande er med i EU. Nogle lande: Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein har valgt at stå uden for Unionen. Disse lande har dog en udstrakt økonomisk samarbejdsaftale med EU.
Nogle lande: Moldavien, Ukraine, Hviderusland, Rusland, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Makedonien, Albanien ønsker enten ikke at blive medlem eller opfylder ikke EU´s økonomiske og demokratiske krav til medlemskab af Unionen. Spørgsmålet om eventuelt medlemskab ligger således en del ude i fremtiden.
Tyrkiet
Tyrkiet udgør et særligt problem. Tyrkiet har i dag en udvidet økonomisk samarbejdsaftale med EU. Tyrkiet ønsker fuldt medlemskab. Mange EU-lande og -borgere er tøvende over for at lukke Tyrkiet med sine 71 millioner indbyggere samt ikke-europæiske kultur ind i Unionen.
Mere om Medlemslande
---------------------------------------------------------------------- DEMOKRATI EU`s administration er bygget op omkring 4 institutioner. EU-Kommissionen
EU-Kommissionen har to vigtige opgaver. Den ene er, at Kommissionen udarbejder lovforslag. Kommissionen har initiativretten, dvs kun den har ret til at tage initiativer til nye love. Hverken det enkelte medlemsland eller Europa-parlamentet kan således fremsætte lovforslag. Kommissionen udarbejder omkring 500 lovforslag om året. Den anden vigtige opgave for Kommissionen er at kontrollere, om medlemslandene overholder de gældende EU-regler. Gør et medlemsland ikke dette, vil det pågældende land blive indbragt for EF-domstolen. Europa-Kommissionen består udover af en kommissionsformand af 25 kommissærer, én fra hvert medlemsland. Kommissionens medlemmer er udpeget af de enkelte landes regeringer, men er forpligtet til at arbejde for EU som en helhed.
Mere om EU-Kommissionen.
Europa-Parlamentet
EU-Parlamentet består af 785 medlemmer valgt direkte af borgerne i de enkelte EU-lande. Danmark har således 14 pladser i EU-Parlamentet. Parlamentsmedlemmerne sidder ikke efter nationalitet, men fordeler sig efter politiske opfattelser. De valgte danske socialdemokrater sidder således i gruppe med socialdemokrater fra hele Europa. Og på lignende måde sidder Venstre-folkene i den liberale gruppe i Parlamentet. Parlamentet har udviklet sig fra at være et rent rådgivende organ til at blive direkte medbestemmende gennem vetoret omkring Kommissionens lovforslag. Parlamentet har også stor indflydelse angående godkendelse af væsentlige dele af EU-budgettet samt optagelse af nye lande og aftaler med lande uden for EU.
Mere om Europa-Parlamentet.
Ministerrådet
Ministerrådet består af én minister fra hvert medlemsland. Alt efter sagsområde, er det de forskellige fagministre, der møder op. Hvis det således drejer sig om et uddannelsesspørgsmål, så er det undervisningsministrene, der mødes. Ministerrådet tager de endelige beslutninger i EU. Man stemmer om de forslag, som Kommissionen har fremsat og som efter forskellige procedurer har været behandlet i Parlamentet. I meget vigtige spørgsmål skal der være enighed alle 25 EU-lande imellem. I langt de fleste sager stemmer man efter princippet om kvalificeret flertal. Hver land har fået tildelt et antal stemmer. I alt er der 321 stemmer til fordeling, hvoraf Danmark råder over 7.
Mere om Ministerrådet. EF-Domstolen
EF-Domstolen består af 27 dommere, én fra hvert medlemsland. Dommerne udpeges af de respektive medlemslande. Domstolens vigtigste opgaver er, - at behandle sager vedrørende brud på EU-traktaten og EU-lovene. Såvel medlemslandene som Kommissionen kan rejse sådanne sager ved Domstolen.
- at behandle sager om fortolkning af EU-traktaterne og EU-lovene. EU-lovene er over de nationale love. Har EU vedtaget en lov, kan et medlemsland ikke herefter vedtage en national lov, som gå imod denne. Dette betyder, at almindelige borgere kan rejse en sådan fortolkningssag ved EF-Domstolen.
- at sikre, at EU-lovene er i overensstemmelse med EU-traktaterne. Det svarer til, at Højesteret i Danmark skal kontrollere, at Folketinget overholder Grundloven, når der vedtages nye love.
Mere om EF-Domstolen Mere om Demokrati
|
|
|
|
|
